Alkoholrådgivning

 

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Jul og alkoholikere

Email Udskriv

Børn og unge råber på hjælp i julemåneden.

 

Vi får rigtig mange telefonhenvendelser og mails fra børn og unge der er bekymrede for at skulle holde jul med mor og/eller far der drikker.

 

Disse henvendelser er tiltaget i år, og debatten har da også været oppe i dagspressen med diverse hjælpelinier.

 

Mange børn og unge finder Behandlingscenter Himmerland og Møllen på internettet, de vil ønske at de kunne få deres mor eller far i behandling INDEN jul, da de ikke magter at holde jul med en alkoholiker.

 

De orker ikke at mor eller far ligger døddrukken på sofaen juleaften, de kan ikke holde ud at få julen ødelagte igen, igen.

 

Vi sidder magtesløse og må lytte til disse unge mennesker, som oftest kan vi kan vi ikke gøre andet end at råde og vejlede og vigtigst af alt lytte, vi har dog haft succes med intervention af mor eller far ugen før juleaften, sidste år kom 3 alkoholikere i behandling lige før juleaften. Dette krævede dog en stor indsats fra det nære netværk i samarbejde med behandlingscenter Himmerland og Møllen. Det er en kæmpe tilfredsstillelse at hjælpe en hel familie godt på vej, og det er jo det der sker i en Minnesota Behandling, HELE familien bliver hjulpet.

 

Det kræver rigtig meget af børnene at tage et så alvorligt skridt, og når de når dertil, er det vigtigt at tage hånd om problematikken med det samme, hvis disse børn ikke skal tage skade for resten af livet.

 

Mange vil måske synes at dette er overdrevet, men tro mig, det er det ikke. Jeg har selv prøvet, at min datter måtte tage en rugbrødsmad juleaften fordi jeg lå døddrukken på sofaen, dette er heldigvis mange år siden og i dag er jeg stadig ædru. Hvis min datter og jeg ikke havde fået hjælp via Møllen ville jeg højst sandsynlig være død og min datter mærket for livet.

 

Jeg vil på det kraftigste opfordre til, at tage børnene alvorlige når de retter henvendelse omkring en forælder der drikker, for én ting er hel sikker, når de når så langt skal der sættes handling på!

 

Mange julehilsner

Behandlingscenter Himmerland

 

Pia W. Thybo

Centerleder