Alkoholrådgivning

 

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Alkohol og kroppen

Email Udskriv

Alkohol og kroppenTerresse_og_kontor-god_frdig-web

Alle, der har prøvet at indtage alkohol, ved at det har en effekt på kroppen, og at denne bliver kraftigere jo mere alkohol man indtager inden for en vis tidsperiode. En genstand svarer til cirka 12 gram alkohol. For at have et mål for indtagelsen, og dermed til en vis grad påvirkningen, benyttes promillen.

Når man indtager alkohol, optages det i kroppen fra mavesækken eller tyndtarmen. Alkohol kan måles i blodet allerede fem minutter efter det er indtaget. En time efter man har drukket en eller flere genstande, har man det højeste indhold af alkohol i blodet – og dermed også den højeste promille. Hvis man spiser fedtholdigt mad samtidigt med indtagelsen af alkohol, forsinkes optagelsen af alkohol i blodet.

Alkohol optages og fordeles i de dele af kroppen, der indeholder vand. Mænd består fysisk af mere vand end kvinder, og derfor er alkoholpromillen i blodet lavere hos mænd end hos kvinder ved indtagelse af den samme mængde alkohol. På grund af det og lavere vægt og lever hos kvinderne forbrænder kvinder alkohol langsommere.  Drikker en kvinde på 60 g og en mand på 100 kg den samme mængde alkohol, vil kvinden få en promille, der er dobbelt så stor som mandens.

Alkohol forbrændes hovedsagligt via leveren. Når først alkoholen er i blodet påvirkes forbrændingen ikke af ydre omstændigheder. En mand bruger cirka en time på at forbrænde en genstand, hvorimod en kvinde på cirka halvanden time. Alkoholen forbrændes med samme hastighed, uanset hvor meget man har drukket. For personer, der har et vedvarende højt alkoholforbrug, gælder dog, at de opbygger en evne til at forbrænde alkohol hurtigere.

http://www.mollen.dk/anonyme-alkoholikere-alkoholproblemer