Alkoholrådgivning

 

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Antabus og alkohol

Email Udskriv

Antabus og alkoholteresse_og_lade-frdig-web

Antabus eller Antabusbehandling er et udbredt fænomen i Danmark. 50 % af alt Antabus fremstillet i verden bliver brugt Danmark. Resultaterne af Antabus behandlingen er yderst ringe. Det skønnes at ca. 2 % har glæde af behandlingen. Alternativer er kognitiv terapi og Minnesotabehandling som primært er kognitiv terapi, og som har en langt højere succesrate.

Antabus er en dansk opfindelse. Det anvendes i en helt anderledes og langt større målestok i Danmark end i noget andet land i verden. I Danmark er Antabus og behandling af alkoholproblemer næsten synonyme. Dette er svært uhensigtsmæssigt.
Antabus virker på den måde, at det hæmmer den videre nedbrydning af et af alkohols nedbrydningsprodukter. Dette stof (Acetaldehyd) ophobes så i organismen, og giver anledning til alkohol-Antabus reaktionen. Denne består af hovedpine, hjertebanken, kvalme, opkastninger, røde pletter og varmefornemmelse i huden. I det hele taget føler man sig dårligt tilpas. I sjældne tilfælde kan der komme blodtryksfald, og personen kan besvime. I meget sjældne tilfælde kan kredsløbet svigte, således at personen dør.

Risolid

Risolid bruges i afgiftningen af alkoholikere, Risolid dæmper abstinenssymptomerne. Risolid er vanedannende og bør administreres med forsigtighed. Risolid er et af de sikreste midler i afgiftning, dog bør der være professionelt tilsyn. Risolid er receptpligtig medicin og bør kun indtages efter lægelig anvisning.

Drikke alkohol på antabus

Man kan dæmpe alkohol-Antabus reaktionen med antihistaminer ("køre- eller søsygepiller"). Mange alkoholmisbrugere ved dette og anvender antihistaminer, hvis de ønsker at drikke, mens de er på Antabus. Nogle behøver ikke at anvende antihistaminer, men kan, som man siger, "drikke sig igennem". Det vil sige, at de tolerer alkohol-antabus-reaktionen. Det kan bl.a. skyldes, at reaktionen har en meget forskellig styrke hos forskellige mennesker.
Antabus er længe i kroppen, og man kan derfor nøjes med at indtage stoffet to gange om ugen. Man kan også indtage det dagligt, hvis man finder, det er nemmere at administrere. Dosis er ¼ til en ½ tabl. dagligt eller 1-2 tabl. to gange om ugen.

Bivirkninger ved antabus

Der anføres mange gener af Antabusindtagelse. Der klages over træthed, svimmelhed, dårlig ånde, dårlig smag i munden, seksuelle problemer og meget mere. I hvor høj grad disse bivirkninger hænger sammen med psykologiske reaktioner (fx uvilje mod at indtage stoffet), følger efter misbruget eller er egentlige bivirkninger, er ikke afklaret. Der er, så vidt man ved, kun meget begrænset risiko for fosterskader. Man ved til gengæld med sikkerhed, at alkohol skader fosteret. Det er således op til en individuel vurdering, om man skal anvende Antabus i graviditeten. Kan man undlade at drikke uden Antabus, er det selvfølgelig klart det bedste.
Ofte administrerer omgivelserne Antabusen for "at hjælpe den pågældende". Den, som har misbrugsproblemet, ønsker ofte selv dette. Der kan her være tale om et kompliceret spil om dominans, formynderi, ansvarsfritagelse og -forflygtigelse. I sådan en situation kan Antabus gøre mere skade end gavn.
Sommetider indtages Antabus i perioder, hvor den pågældende alligevel ikke ville have indtaget alkohol. Når den pågældende igen ønsker at indtage alkohol, ophører han med Antabusindtagelsen. Der er tale om et spil, hvor både den som har misbruget, og den som behandler, demonstrerer, at de gør en indsats. Til gengæld sker der ikke så meget andet. Begge parter berøves således muligheden for at beskæftige sig med nogle mere væsentlige, men også langt vanskeligere behandlingsmæssige tiltag. Således kan man narre og spilde hinandens tid i årevis. I nogle tilfælde gør Antabus i behandlingen af mennesker med alkoholproblemer mere skade end gavn.