Alkoholrådgivning

 

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Sådan konfronterer man en alkoholiker

Email Udskriv

Sådan konfronterer du en alkoholiker

Det er næsten umuligt for en alkoholiker selv at træffe beslutningen om at gå i alkoholbehandling. Spørgsmålet er, hvordan man motiverer en alkoholiker til at søge behandling. I de fleste tilfælde er det familie, børn eller arbejdsplads, der motiverer misbrugeren til at søge hjælp til sit alkoholmisbrug.

teresse_og_lade-frdig-web

Hvordan reagerer en alkoholiker overfor pårørende?

Når en alkoholiker bliver konfronteret med sit alkoholmisbrug og de pårørende forlanger alkoholbehandling, vil vedkommende ofte benægte sit alkoholmisbrug og kæmpe for fortsat at drikke alkohol. Enten ved at benægte hvor meget vedkommende drikker, reagere aggressivt eller slå det hen, som en overdreven reaktion fra de pårørendes side - og der vil sjældent være motivation fra alkoholikerens side til at søge alkoholafvænning

Alkoholikeren vil stort set altid forsøge at undgå behandling

 
Når alkoholikeren bliver konfronteret med sit alkoholproblem, vil vedkommende ofte søge et kompromis, for at undgå at gå i alkoholbehandling, f.eks.:

• At tage antabus
• At love at drikke mindre fra nu af
• At holde en pause i flere uger
• At holde op med at drikke, og love at gå i behandling hvis han eller hun falder i igen
• At tale med sin læge om det
• Aldrig mere at drikke hård spiritus
• Kun at drikke i weekender
• Ikke at omgås drikkevenner

Sådanne løfter er ikke en egentlig motivation fra alkoholikerens side til at gøre noget ved sit alkoholproblem, men en måde at holde problemt hen på. Smerten er dermed kun blevet forlænget for alle parter. Derfor er det vigtigt ikke at acceptere sådanne ”svage kompromisser”.

Det kan være fornuftigt holde fat i, at alt andet end et ja er et nej.

 

Et alkoholmisbrug er hele familiens problem


Husk at alkoholmisbruget ikke kun er misbrugerens eget problem, men hele familiens problem. Ofte påvirkes de pårørende endnu mere af alkoholmisbruget en misbrugeren selv, og derfor er det også familiens ret at gribe ind og forlange problemet løst.

Hos Behandlingscenter Møllen har de erfaring for, at det øger chancerne for et godt resultat betydeligt, hvis familien deltager i et formøde med en professionel misbrugsrådgiver, hvor der lægges en plan for hvordan man motiverer og konfronterer alkoholikeren. Et sådant møde er gratis, fortroligt og uforpligtende.